Nyhedsbrev april 2023

Fonden Bakkegården har vokseværk.

Vi har i slutningen af 2022 åbnet en ny projektafdeling ”Kastanjen” i et nybygget hus på 200 kvm. Afdelingen er godkendt med en flexibel plads mellem §66, 107 og 108. Den nye afdeling indrettet med udgangspunkt i en række specifikke behov hos én særlig udsat og sårbar beboer. Vi er stolte over at det har været muligt at tilbyde en fysisk ramme, som er medvirkende til at forbedre livskvaliteten hos den enkelte.

Udviklingen og udvidelsen af vores samlede tilbud stopper ikke med ”Kastanjen”. I marts 2023, åbnede vi dørene op til ”Madsens hus”. Madsens hus er et ældre renoveret 1,5 plans hus, med to fleksible pladser mellem § 66, 107 og 108.

Huset er opdelt, så hver plads/enhed har sin egen indgang. Den ene enhed er tiltænkt længere-varende indsatser med eller uden behov for døgnbemanding. Den anden enhed er tiltænkt, som en akut modtagelsesenhed med mulighed for ”en til en” indsats. Den akutte plads kan benyttes ved interne konflikter omkring en allerede indskrevet beboer, som periodisk har et særligt behov. Akutpladsen giver os samtidig mulighed for at tilbyde vores samarbejdspartnere at kunne tage imod unge med få timers varsel, samt yde en specialiseret indsats med udgangspunkt i det aktuelle behov for indsats.

Afdelingsleder

I forbindelse med udvidelsen af vores tilbud har vi ansat Henrik Uggerhøj, som afdelingsleder. Henrik er primært ansat som afdelingsleder på vores voksen afdeling ”Fåruplund”, men er sideløbende ledelsesansvarlig for flere af vores nye afdelinger. Henrik er uddannet socialrådgiver, med relevant efteruddannelse. Derudover kommer Henrik med en bred erfaring fra såvel myndighed som udfører på det specialiserede socialområde. Henrik er en erfaren leder, der tilfører den samlede ledergruppe på Fonden Bakkegården godt 10 års ledelseserfaring, fra forskellige ledelsesopgaver, og dermed styrker det samlede hold.

Vi har stadig enkelte ledige pladser på vores forskellige døgnafdelinger og skoletilbud.

  • Vi modtager omsorgssvigtede, vanskelige og udfordrede unge i alderen 12 – 23 år på vores 5 afdelinger, som er nøje målgruppe opdelt med hver deres speciale.
  • Vi modtager anbringelser jf. servicelovens § 66, § 76, §85 eller § 107. og Ungdoms-sanktioner jf. straffelovens § 74 a, alternativ afsoning jf. Straffuldbyrdelseslovens § 78
  • Vi benytter kompetent faglig dokumentation med aktivt brug af ICS og VUM i rapporter
  • Vi arbejder anerkendende, udviklings- og helhedsorienterede i vores pædagogiske tilgange
  • Vi har intern skole og intern erhvervsskole med mulighed for beskyttet beskæftigelse § 103
  • Vi har et godt samarbejde med Kriminalforsorgen i forhold til UKN forbedringsforløb
  • Vi har intern misbrugsbehandler med fokus både på akut og forebyggende behandling.
  • ”Nada behandling”: (Øreakupunktur der i Danmark er klassificeret som en ”recovery model” og anvendes især, som supplement til anden behandling ved f.eks. stress, afhængighed, og til at fremme personlig udvikling og nedtone psykiatriske symptomer)

Ring til os på: 20151839 eller skriv til: jt@fondenbakkegaarden.dk – eller tjek vores hjemmeside for flere og mere detaljerede oplysninger: www.fondenbakkegaarden.dk

Du kan naturligvis også finde os via: www.tilbudsportalen.dk

Venlig hilsen Jesper Tønder, forstander, Fonden Bakkegården, Sabro ved Aarhus