Nyhedsbrev og sommerhilsen

Kære alle

Så er der nyt fra Fonden Bakkegården.

Nielsens hus

Vi har medio juni fået godkendt en ny afdeling Nielsens hus. Nielsens hus er et nybygget hus i et plan. Huset er opdelt i to enheder, så hver enhed har sin egen indgang. Afdelingen er godkendt med to fleksible pladser, som hver især er godkendt til BL §43 samt SL §107 og §108.  Den ene enhed er tiltænkt længerevarende indsatser, med eller uden behov for døgnbemanding. Den anden enhed er tiltænkt som en akut modtagelsesenhed, med mulighed for ”en til en” indsats.
Den akutte plads kan benyttes ved interne konflikter omkring en allerede indskrevet beboer, som periodisk har et særligt behov. Akutpladsen giver os samtidig mulighed for at tilbyde vores samarbejdspartnere at kunne tage imod unge med få timers varsel, samt yde en specialiseret indsats med udgangspunkt i det aktuelle indsatsbehov. Huset er beliggende i Mundelstrup og har Kastanjen og Bakkegåden som naboer.

Temadag

Den 7. juni afviklede vi den første temadag i vores nyrenoverede administration. Dagen var første temadag af 7 planlagte i 2024 og 2025. Overskriften for temadagene er ”Mentalisering som metode i det pædagogiske arbejde”. Til dagen deltog 50 medarbejdere og ledere og til at facilitere forløbet har vi lavet en aftale med psykolog Peter Westenholz. Dagens tema var RAM (Roligere – Ansvarligere – Mentaliserende).
Professionelle, der kan regulere sig selv, viser, at de har et modent sind, og vil blive oplevet som naturlige autoriteter. Dette skaber en tillid og sikkerhed hos børn og unge om, at de voksne tager ansvaret for relationen, og evner at være rolig og mentaliserende når dagligdagen skaber højintense følelser som vrede og frustrationer.

Aktuelt er ca. 34 af 38 anbringelsespladser besat, samt 2 ud af 4 dagtilbudspladser, så vi har stadig enkelte ledige pladser på vores forskellige døgnafdelinger og dagtilbud.

  • Vi modtager omsorgssvigtede, vanskelige og udfordrede unge i alderen 12 – 23 år på vores 5 afdelinger, som er nøje målgruppe opdelt med hver deres speciale.
  • Vi modtager anbringelser jf. BL§ 43 samt servicelovens § 76, §85 eller § 107. og Ungdoms-sanktioner jf. straffelovens § 74 a, alternativ afsoning jf. Straffuldbyrdelseslovens § 78
  • Vi benytter kompetent faglig dokumentation med aktivt brug af ICS og VUM i rapporter
  • Vi arbejder anerkendende, udviklings- og helhedsorienterede i vores pædagogiske tilgange
  • Vi har intern skole og intern erhvervsskole med mulighed for beskyttet beskæftigelse § 103
  • Vi har et godt samarbejde med Kriminalforsorgen i forhold til UKN forbedringsforløb
  • Vi har intern misbrugsbehandler med fokus både på akut og forebyggende behandling.
  • ”Nada behandling”: (Øreakupunktur der i Danmark er klassificeret som en ”recovery model” og anvendes især, som supplement til anden behandling ved f.eks. stress, afhængighed, og til at fremme personlig udvikling og nedtone psykiatriske symptomer)

Ring til os på: 20151839 eller skriv til: jt@fondenbakkegaarden.dk – eller tjek vores hjemmeside for flere og mere detaljerede oplysninger: www.fondenbakkegaarden.dk

Du kan naturligvis også finde os via: www.tilbudsportalen.dk  

Vi holder åbent hele sommeren og står altid klar til at vurdere en visitation samt målgruppe vurdering, vi udarbejder altid et behandlingsoplæg såfremt vi mener at en ung er et match for fores afdelinger.

Rigtig god sommer

Venlig hilsen
Jesper Tønder, direktør, Fonden Bakkegården, Aarhus