Fonden Bakkegården arbejder i alle pædagogiske forhold ud fra nedenstående 5 pædagogiske tilgange.

Helheds- og ressourceorienteret tilgang

Vi har på Fonden Bakkegården fokus på en holistisk tilgang i arbejdet med de unge. Vi søger, at se de unges ressourcer og udviklingspunkter, ud fra det hele menneskes vilkår og betingelser, og vi gør det gennem inddragelse af de unge, deres relationer og deres netværk.

I retssikkerhedsloven og serviceloven er der i formålsparagrafferne beskrevet, at borgeren (den unge) skal inddrages og have medbestemmelse i deres egen sag.

I anbringelsesreformen opererer man desuden med 3 grader af deltagelse: nemlig medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.

Medindflydelse indebærer, at man har mulighed for at bidrage med egen viden, samt at man får lov at beskrive hvor man befinder sig i den sociale verden og hvilken påvirkning det har. Det vil sig at man er informant, og bliver tillagt betydning i forhold til, at oplyse om egen situation.

Medbestemmelse er en mere omfattende rolle, hvor man bidrager med sin personlige opfattelse og kompetence i forhold til handlingsforslag. Det vil sige, at man er medspiller og både har retten til at blive hørt og sige sin mening.

Selvbestemmelse er den meste omfattende rolle. Her har man både muligheden for at bidrage med egen viden, at have en mening og selv træffe beslutninger. Man er således aktør med retten til selv, at afgøre vigtige beslutninger i sit liv. Dette omhandler både spørgsmål om personlig integritet, egen hverdagstilværelse og følelsesmæssige tilknytninger.

På Fonden Bakkegården er det vores mål, at give de unge med- og selvbestemmelse, i videst mulig omfang. Vi arbejder ligeledes særdeles aktivt for, at koordinere og afstemme vores pædagogiske indsatser med alle relevante aktører og samarbejdspartnere omkring de unge.

Vi tager udgangspunkt i de unges, familiernes og det øvrige relevante netværks ressourcer og kompetencer. Vi inddrager de unge fra starten af deres indskrivning ved, at opsætte personlige og realistiske udviklingsmål og delmål for deres sociale, faglige og fritidsmæssige udvikling.

Vi tror på, at jo mere den unge kan inddrages, jo større bliver sandsynligheden for, at den unge tager ansvar og ejerskab for processen i en positiv udvikling og mod et bedre liv.

Strukturpædagogisk tilgang

På Fonden Bakkegården er målgruppen unge, der ofte falder uden for normalitetsbegrebet ”den gode samfundsborgere”. De unge der anbringes på Fonden Bakkegården har af forskellige årsager, enten ikke gennemlevet en ”normal” opvækst eller har ikke profiteret af at indgå i den normale danske institutions, og skolemodel. De har derfor ikke modtaget en passende mængde af stimuli, som tilbydes på det pædagogiske normalområde, hvor børn opdeles efter alder og tildeles ansvar i takt med en normal opvækst og udvikling.

Det er vores erfaring, at årsagerne til disse afvigelser ofte kan findes i dysfunktionelle familiestrukturer.

Vi ved erfaringsmæssigt, at vores målgruppe generelt profiterer af, at vi skaber en tryg, forudsigelig og struktureret hverdag for dem. Det handler for os om, at vi eksempelvis gennem såvel fælles, som individuelle regler og rammer hjælper de unge til, at få skabt et godt overblik, med en tydelig og genkendelig fast struktur i hverdagen, både på opholdsstedet, i skolen og i fritidslivet.

Hverdagen er både for gruppen og for den enkelte unge visuel i form af eksempelvis tavler, personlige skemaer – evt. piktogrammer, samt brug af påmindelser og applikationer på f.eks. smartphones.

Denne struktur øger forudsætningerne for, at gennemføre opgaver og aktiviteter der for de unge tidligere synes meningsløs og forvirrende. Når de unge får positive erfaringer med dette, øger det muligheden for, at de unge på sigt selv bliver i stand til, at anvende de tillærte hensigtsmæssige individuelle strategier.

Den strukturpædagogiske tilgang anses af os, som rygraden i, at få den enkelte afdeling til at fungere som en helhed. Personalet tager ansvar og skaber overblik for de unge, hvilket er afgørende for, at de unge kan fokusere på nærmeste udviklingszone og derved opleve en positiv udvikling.
(jf. teorien om nærmeste udviklingszone – NUZ).

Relationspædagogisk tilgang

På Fonden Bakkegården arbejder vi på, at skabe og udvikle positive og betydende relationer, som et grundvilkår for succes i det pædagogiske arbejde og derved også i anbringelsen som helhed.

At opbygge relationer til anbragte unge, kan være en udfordring. Det at være anbragt på en døgninstitution, vidner ofte om et liv med svigt og svære livsvilkår.
Den unge kan ofte have ekstraordinært svært ved at danne relationer, set i lyset af eventuelle tidligere svigt og tillidsbrud, fra primære omsorgspersoner – private såvel som professionelle. Vi oplever, på den baggrund, at de unge ofte i begyndelsen af kan have modstand på opholdet.

De unge søger derfor ofte bevidst eller ubevidst, at skabe afstand til pædagogerne. Vi anser denne adfærd, som en naturlig forsvarsmekanisme fra den unges side for, at forebygge et eventuelt forventet svigt i fremtiden.

Relationsarbejdet kræver derfor, at pædagogerne er meget bevidste om deres rolle, både som fagpersoner, rollemodeller, omsorgspersoner og ikke mindst, som mennesker. Pædagogen skal ligeledes have øje for, at relationen til den unge i størst muligt omfang skal være ligeværdig, med en bevidsthed om, at de involverede ikke er ligestillede.

Dette i kraft af, at der i pædagogens professionelle tilgang i relationen, som værende samfundets repræsentant, er indbygget en asymmetrisk relation. (Jf. teorien om symmetrisk/asymmetrisk relation).

Pædagogerne på Fonden Bakkegården arbejder professionelt og vedholdende med, at guide og støtte de unge i, at arbejde udviklende med de unges livssituation og skabe optimale muligheder og betingelser for de unge.

På Fonden Bakkegården er en af de vigtigste roller som pædagog, at kunne etablere, vedligeholde og løbende udbygge relationen til den unge. Relationen er det ”samspilsrum”, hvor den unge og pædagogen møder hinanden i tillid, gensidig forståelse og anerkendelse, og hvor den unge oplever tryghed, samt plads til, at være sig selv. Pædagogen bør møde den unge med empati, respekt, accept, og tilstræbe, at den unge får indsigt i, og tilegner sig disse færdigheder.

Relationsarbejdet kan være en lang og ofte meget vanskelig proces. Men det er altid målet, at samspillet bliver et ligeværdigt rum for udvikling af sociale og menneskelige færdigheder og kundskaber.

Konsekvenspædagogisk tilgang

En stor del af de unge i Fonden Bakkegårdens målgruppe har en adfærd, som ofte har store negative konsekvenser for dem selv, deres nærmeste og deres omverden. Det kan være udadreagerende adfærd, selvdestruktiv adfærd, kriminalitet, begyndende misbrug og/eller en generel antisocial adfærd.

Konsekvenspædagogikken bygger på den opfattelse, at et hvert menneske har frihed til, at vælge sine handlinger, og det er derfor pædagogikkens væsentligste opgave, at skabe social læring og dermed forståelse for, hvordan vores handlinger modtages og spiller sammen med vores omverden og de gældende sociale normer.

Når vi arbejder konsekvenspædagogisk med de unge, er det altid i betydningen af deres handlinger og adfærd, frem for deres person. Vi arbejder i Fonden Bakkegården med meget tydelige regel, og rammesæt der er fælles for alle vores unge.
Vi differentierer dog altid i vores pædagogiske tilgange, kontekster og tiltag, idet vores unge befinder sig på forskellige udviklingsniveauer.

Vi tror på, at mange unge ville handle anderledes, hvis de faktisk kunne beregne eller overskue konsekvenserne af deres handlinger, og hvis de vidste, og havde erfaring med hvordan de ellers kunne handle. Vi arbejder derfor, gennem en målrettet pædagogisk indsats på, at få de unge til, at forstå og erkende sammenhængen mellem deres handlinger og konsekvensen heraf.

Det langsigtede mål med indsatsen er, at hjælpe og guide de unge i retning af, at nå deres sociale udviklingspotentiale – så de i højere grad bliver i stand til at påtage sig ejerskabet og ansvaret for deres egne valg og handlinger. I sidste ende er det i alles interesse, at de unge bliver i stand til navigere hensigtsmæssigt for sig selv og bidrage positivt til det samfund vi alle er en del af.

Kognitiv pædagogisk tilgang

På Fonden Bakkegården tager vi, i vores pædagogiske arbejde udgangspunkt i den enkelte unges måde, at opleve, tænke, føle og handle. Dette med en grundlæggende hensyntagen og respekt for den enkelte unges særlige måde, at opfatte sin omverden og være menneske.

Vores mål er, at skabe de bedst mulige udviklingsrum og opvækstvilkår for de unge.

Vi betragter den kognitive pædagogiske tilgang, som Integrativ, der i høj grad kan anvendes sammen med andre former for pædagogisk udviklingsarbejde.

Den kognitive tilgang er med til, at skabe sammenhæng og helhed i det pædagogiske arbejde, i tråd med samfundets stigende krav og forventninger om anvendelse af videns baserede metoder og dokumentation.

Vi har derfor i vores pædagogiske tilgang, et øget fokus på, at skabe hjælp til selvhjælp gennem kognitionen og dermed den direkte involvering og medansvarlighed fra den unge selv.

Vi fokuserer i den pædagogiske intervention på den enkelte unges adfærd og kognitive indsigt, dvs. på de tanker og forestillinger, den unge gør sig, om sig selv og den givne situation.

Metoden har til formål, at lave en kognitiv omstrukturering via hjælp til selvhjælp og guidning af den unge. Dette opnås gennem identificering og erkendelse af egne tankemønstre og følelser omkring uhensigtsmæssige eller forvrængede tanker og virkelighedsfjerne antagelser, for dernæst, at tilbyde de unge alternative muligheder at anskue situationen.

Når dette lykkes, kan den unge opleve forøget selvindsigt og bevidstgørelse om egen personlig og social udvikling. Dette resulterer desuden i, at den unge, i højere grad, bliver i stand til, at træffe mere positive og ansvarlige valg – både for sig selv og i forhold til sin omverden.