Om Markusminde
Afdelingen Markusminde åbnede dørene d. 1. maj 2020. Baggrunden for at starte Markusminde er den store interesse og søgning, vi over tid har oplevet på en af vores andre og ældre afdelinger på ”Dyrbygård”. På den baggrund har vi valgt at flytte et par erfarne medarbejdere med til at starte den nye afdeling op og vi har derigennem taget en del af Dyrbygårds ”know how” og viden om målgruppen, metoderne og indsatserne med, da vi flyttede til og startede vores nye afdeling Markusminde op.
Markusminde har plads til 5 unge – piger og drenge i alderen 12-18 år, og med mulighed for forlængelse op til det 23 år. På Markusminde indskriver vi de unge, som i store træk mest har behov for tæt pædagogisk dækning og måske ”én til én”. Derudover er vi på Markusminde specialiseret i, at lave tilsynsgodkendte udslusningslejligheder, placeret enten lokalt eller i den unges oprindelige ”lokal område”.
Afdelingen er beliggende på Markusvej 1, 8471 Sabro kun ca. 15-20 minutters kørsel fra Hadsten, Hammel og ikke mindst Århus, så alt er indenfor en overskuelig rækkevidde, dog uden at afdelingen er placeret i direkte gåafstand til en større by.
Huset består af 360 m2 i et plan. Der er gode store lyse værelser, et stort fælles spisekøkken, et større aktivitetsrum, som i dagligdagen fungerer som tv-stue, pejsestue med diverse fælles lege- og aktivitets muligheder.
Udendørs har vi en hyggelig gårdhave og et stort græsareal til boldspil, aktivitet og leg. Tæt på afdelingen kan vi køre på ATV’er og Bocarts når vejret tillader det. På Markusminde søger vi at tage udgangspunkt i og dyrke de unges indre motivation, hvorfor alle nævnte aktiviteter i udstrakt grad tager udgangspunkt i hvad de enkelte unge på afdelingen har af behov og interesser.